Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2013
 
Du er her: Forside Andre planer Affald, vand og spildevand Affald
Sammenhæng med andre planer
Hidtidig planlægning
Erhverv
Befolkning og boliger
Klima og energi
Affald, vand og spildevand
Affald
Vand
Spildevand
Bydele
Kystnærhedszone
Offentlig service
 

Affald


Affald består af ressourcer, som skal genanvendes og nyttiggøres langt bedre end i dag.

Det er kommunalbestyrelsens vision, at borgere, virksomheder og kommunen håndterer affald som en vigtig ressource, for med tiden helt at kunne afskaffe begrebet affald og kun tale om ressourcer. En bedre udnyttelse af ressourcerne i affaldet skal bl.a. sikres ved at etablere enkle og effektive indsamlingsordninger for de forskellige typer affald, således at mere affald kan blive genanvendt og derved indgå i produktionen af nye varer.

Kommunalbestyrelsen har 3 konkrete mål på affaldsområdet:

  • Det ene mål er, at ressourcerne skal ud af affaldet. En af de største globale udfordringer er, at visse ressourcer er begrænsede. De dele af affaldet, som kan genanvendes, skal frasorteres med henblik på at begrænse denne ressourceknaphed samt medvirke til at mindske CO2-udledning og miljøpåvirkning.
  • Det andet mål er at få problemstofferne ud af affaldet. Mange produkter indeholder stoffer, som kan forurene det øvrige affald og miljøet. De problematiske stoffer skal frasorteres og specialbehandles, så det ikke ødelægger muligheden for at genanvende det øvrige affald og for at undgå uhensigtsmæssige effekter på sundhed og miljø.
  • Kommunalbestyrelsens tredje mål er at skabe handling gennem kommunikation. Kommunikation er grundstenen i alle kommunens indsatser, og kommunikationen – lige fra dialogen til informationen – skal derfor inspirere brugerne til handling.

Målene skal nås ved at iværksætte en række konkrete initiativer til dels i samarbejde med Lyngby-Taarbæk Forsyning og Vestforbrænding I/S. Indsatsområder og initiativer er nærmere beskrevet i

Lyngby-Taarbæk Kommunes affaldsplan for perioden 2013-2024 "Affald = Ressourcer", som er udarbejdet i samarbejde med Vestforbrænding I/S.


 

Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | miljoplan@ltk.dk