Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2013
 
Du er her: Forside Andre planer Sammenhæng med andre planer Den regionale klimastrategi
Sammenhæng med andre planer
Landsplanredegørelser
Fingerplan 2013
Landsplandirektiv for detailhandel
Den regionale udviklingsplan 2012
Den regionale klimastrategi
Strategier
Vandplaner
Nabokommuner
Hidtidig planlægning
Erhverv
Befolkning og boliger
Klima og energi
Affald, vand og spildevand
Bydele
Kystnærhedszone
Offentlig service
 

Den regionale klimastrategi


Regionen Hovedstaden har sammen med Kommune Kontakt Rådet Hovedstaden udformet en fælles regional klimastrategi for hele regionen. Strategien blev vedtaget i april 2012.

Klimastrategien skal føre til en styrket tværkommunal og regional klimaindsats på fem politisk prioriterede områder. Strategien skal supplere, understøtte og inspirere den individuelle, lokale klimaindsats i kommuner og region.

Lyngby-Taarbæk Kommune vil i sin klimaindsats arbejde for at understøtte den regionale klimastrategi.

Visionen

Visionen er, at kommunerne og regionen vil arbejde for, at hovedstadsregionen bliver den mest klimaberedte region i Danmark. De skal være forberedte på de stigende vandmængder som følge af ekstremregn og stigende vandstand, og i samspil med erhvervslivet bidrage til udvikling af nye løsninger til klimatilpasning.

Kommuner og region vil desuden arbejde for, at hovedstadsregionen bliver den mest energieffektive region i Danmark. Derved reducerer vi CO2-udslip og energiforbrug, samtidig med at vi styrker markedet for energieffektive teknologier.

Handlingerne

Klimastrategiens vision og mål vil blive udmøntet i en række konkrete handlinger inden for fem spor:

  • En klimaberedt region
  • Klimavenlig transport
  • Omstilling til et fossilfrit energisystem
  • Energieffektive bygninger
  • Klimavenligt forbrug og indkøb

Kommunerne og regionen er i gang med at forberede udmøntningen af de to strategiske initiativer:

  • Hovedstaden som førende elbilregion
  • Vision for et sammenhængende energisystem baseret på vedvarende energi

 

Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | miljoplan@ltk.dk