Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2013
 
Du er her: Forside Byudvikling Kgs. Lyngby
Kgs. Lyngby
Den blå og grønne by
Den smukke og levende by
Den besøgte og kulturelle by
Kanalvejsområdet
Firskovvejområdet
Trafik
Gågade
Parkering
Sorgenfri
Virum
Detailhandel
Letbane
Ringbyen langs Ring 3
Lyngby Idrætsby
Tracéet langs Helsingørmotorvejen
Dyrehavegårds Jorder
Vidensby 2020
GRØNT LYS
GRØNT LYS+
 

Kgs. Lyngby


 

Dette afsnit revideres i 2014 i forbindelse med bearbejdning af kommuneplanstrategiens Byvision 2030.  

Kgs. Lyngby er moderne og mangfoldig. Byen var oprindelig en landsby ved et vadested. Senere har den vokset sig tættere og tættere ved Lyngby Station. Den er omgivet af sø og skov og store trafikårer med adgang til resten af hovedstadsområdet. 

Navnet "Lyngby" stammer sandsynligvis fra vikingetiden, hvor den oprindelige landsby var placeret ved vadestedet over Mølleåen, som dengang hed "Lughn". Tilnavnet "Kongens" er sikkert kommet til fordi jorden tilhørte kronen indtil 1766, hvorefter kronens fæstebønder blev selvejere. Lyngby Hovedgade er en del af den gamle Kongevej fra København til Fredensborg. 

 

Kgs. Lyngby består af forskellige bymiljøer, der er karakteriseret ved relativ tæt by med købstadspræg, detailhandel, kontorvirksomheder, boliger, kulturelle institutioner, kulturmiljø, landsbymiljø, grønne træk, trafik, parkering og et større erhvervsområde omkring Firskovvej.

 

 

Byen kan beskrives således: 

  • Regionalt detailhandelscenter med en omsætning, der kan måle sig med København City.
  • Ca. 250 butikker med et samlet areal til detailhandel på ca. 120.000 m².
  • Regionalt trafikknudepunkt med en af landets mest trafikerede DSB-stationer og med omkring 1.000 busafgange pr. døgn.
  • Offentlige og private parkeringspladser – i alt ca. 6.500.
  • Attraktive boliger – i alt ca. 1.500.
  • Markante grønne træk.
  • Administrativt center for den kommunale administration og en række store, private firmaer.
  • Koncentration af offentlig og privat service.
  • Bymæssige kulturelle tilbud.

Bymiljø

Kgs. Lyngby rummer dels et attraktivt handelsliv og dels en spændende historie, som blandt andet ses af købstadskarakteren og i Fæstningskanalens forløb. Gennem den tidligere planlægning er det lykkedes at kombinere den moderne bys handel og erhverv med den gamle bys historiske træk og charme. Kommunalbestyrelsen ønsker, at der sættes særlig fokus på de kvaliteter, som kendetegner Kgs. Lyngby. Målet er at sikre, at byen også i fremtiden vil være attraktiv og seværdig.


 

Kgs. Lyngby består af 5 bymiljøer:

 


Det oprindelige Kgs. Lyngby: Området omfatter bl.a. kirken, del af den oprindelige landsby også kaldet Bondebyen, Lyngby Mølle og Stadsbiblioteket.


Det købstadsprægede Kgs. Lyngby: Det livlige købstadsmiljø, der findes langs Lyngby Hovedgade og Gammel Jernbanevej.


Det nye Kgs. Lyngby: De store enheder omkring Klampenborgvej, f.eks. Lyngby Storcenter, Lyngby Kulturhus og Magasin.


Kgs. Lyngby langs banen: En højere bebyggelse syd for banen, der primært omfatter kontor og boliger.


Firskovvej: Et centralt beliggende erhvervsområde, hvor der er mulighed for at fortætte og omdanne til anden anvendelse.


Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | miljoplan@ltk.dk