Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2013
 
Du er her: Forside Byudvikling Ringbyen langs Ring 3
Kgs. Lyngby
Sorgenfri
Virum
Detailhandel
Letbane
Ringbyen langs Ring 3
Ringbyens styrker
Ringbyens nye muligheder
Lyngby Idrætsby
Dyrehavegårds Jorder
Tracéet langs Helsingørmotorvejen
Vidensby 2020
GRØNT LYS
GRØNT LYS+
 

Ringbyen langs Ring 3


Den foreslåede Letbane langs Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj/Brøndby Strand/Avedøre Holme i syd vil betjene mange centralt beliggende arbejdspladser og boliger i hovedstadsområdet og skabe høj fremkommelighed for borgere, erhvervsliv og pendlere. Allerede i dag er der i byområderne tæt ved Letbanen ca. 75.000 arbejdspladser, ca. 85.000 beboere og flere store regionale institutioner som bl.a. sygehuse og uddannelsesinstitutioner.

Letbanen vil give nye muligheder for en visionær byomdannelse og udvikling i den ring af byområder, som rummer et meget stort udviklingspotentiale langs Letbanen. Derfor udvikler vi en fælles byvision for Ringbyen langs Ring 3. Med en fælles vision om udviklingen af nye, moderne, bæredygtige byområder er startskuddet givet for en byudvikling med store fremtidsperspektiver, som nytænker byplanen for området, og kan markere sig i det 21. århundrede.

Byvisionen og Letbanen styrker gensidigt hinanden. Realisering af byvisionen vil øge letbanens passagergrundlag og dermed også investeringens rentabilitet. Velfungerende tværgående trafikforbindelser for både bane og vej, vil muliggøre udvikling af Ringbyen som et vækstområde i regional sammenhæng. Tilsammen vil Letbanen og udviklingen af en tæt, bæredygtig by langs Ring 3 skabe en høj tilgængelighed og en langsigtet, holdbar udvikling til gavn for hele hovedstadsområdet.

Den nye by skal danne rammerne for sammenhæng og kvalitet i hverdagens arbejds-, fritids- og familieliv og rumme tæthed, nærhed og intensitet. En høj grad af bymæssighed skal sikre gode rammer for liv og mangfoldighed med nem adgang til arbejde, kultur, service, natur og landskab.


 


Dette afsnit er godkendt af den politiske følgegruppe den 23. september 2008. Den politiske følgegruppe består af de 10 borgmestre fra kommunerne langs Ring 3 samt borgmesteren fra Høje Taastrup og formanden for Region Hovedstaden.


Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | miljoplan@ltk.dk