Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2013
 
Du er her: Forside Hvad gælder Generelle rammer
Generelle rammer
Rammer
Retningslinjer
Kommuneplantillæg
Lokalplaner
Definitioner
Søg via adresse
Søg via kort
 

Generelle rammer


De generelle rammer gælder for alle områder afhængig af anvendelsen, med mindre der er fastsat andre/yderligere bestemmelser i rammerne for enkeltområder. Se også afsnit om rammer, retningslinjer og definitioner.

De generelle rammer for lokalplanlægningen er inddelt i:

Center

Offentligt formål

Bolig

Erhverv

Stationsnære områder

Landskab

Parkeringsnormer

For alle områder

 

Center

Centerområder opdeles i bymidte, bydelscenter og lokalcenter.

Centerområder må anvendes til detailhandel, anden publikumsorienteret service, bolig, kontor, liberalt erhverv samt offentlige formål. I centerområder må der ikke nedlægges detailhandelsareal uden kommunalbestyrelsens tilladelse.

Se desuden afsnit om detailhandel under Retningslinjer og i afsnit om Byudvikling.

 

Offentligt formål

Offentligt formål opdeles i offentlig administration, offentlig service, fritidsformål, trafikanlæg og tekniske anlæg.

 

Bolig

Boligområderne opdeles i åben-lav, tæt-lav og etageboliger til helårsbeboelse.

Åben-lav

Der må kun opføres ét hus på hver ejendom. Der må kun indrettes én bolig i huse på ejendomme med et grundareal mindre end 1.400 m². Bygningens placering og udformning, de ubebyggede arealers indretning samt hegning skal ske på en sådan måde, at området får en grøn karakter.

Antal etager: Maks. 1,5. Efter en analyse i lokalplanlægningen eller i en konkret sagsbehandling kan der dog tillades op til 2 etager, hvis lokale terrænmæssige eller historiske og karakteristiske bygnings- og arkitekturtræk tilsiger det. Endvidere skal der ske en vurdering af mulige ulemper i form af indbliksgener.

Tæt-lav:

Bygningernes placering og udformning, de ubebyggede arealers indretning samt hegning skal ske på en sådan måde, at området fremstår grønt og friarealerne sikres.

Der må ikke opføres tæt-lav bebyggelse på ejendomme med et gennemsnitligt grundareal på mindre end 300 m2 pr. bolig.

Etageboliger:

Bygningernes placering og udformning, de ubebyggede arealers indretning samt hegning skal ske på en sådan måde, at området fremstår grønt og friarealerne sikres.

For alle boligområder gælder:

Det er tilladt at opføre eller indrette institutioner for børn og unge samt ældreboliger.

Erhverv må ikke medføre væsentlige gener for omgivelserne i form af forurening, støj, lugt m.v. Skiltning må ikke foretages uden kommunalbestyrelsens tilladelse og må i øvrigt ikke virke dominerende eller fremmed for omgivelserne. Bebyggelsen og friarealerne skal fremstå som en del af det omkringliggende boligområde. Bebyggelsesprocenten for erhvervsejendomme må derfor ikke overstige bebyggelsesprocenten for boligområdet.

Erhvervsanvendelsen (liberalt) i den enkelte bolig må ikke overstige 25 % af boligens areal.

For eksisterende detailhandel gælder, at butiksstørrelserne ikke må overstige 600 m2 til dagligvarer og 100 m2 til udvalgsvarer. Der kan ikke etableres nye butikker, men de eksisterende kan udvides som beskrevet. Udvidelser skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde.

 

Erhverv

Erhvervsområder opdeles i industri/håndværk og kontor.

Industri/håndværk

Der må kun indrettes lokaler til administration, produktudvikling, forskning, personaleuddannelse mv., hvis disse formål har sekundær karakter. Der må ikke indrettes boliger.

Kontor

Der må kun indrettes lokaler til produktion, lager og udstilling mv., hvis disse formål har sekundær karakter.

For alle erhvervsområder gælder:

Der skal sikres en ordentlig fremtræden ved hegning, beplantning eller lignende mod veje og tilstødende områder.

For eksisterende detailhandel i områder udlagt til erhvervsformål gælder, at butiksstørrelserne ikke må overstige 600 m² til dagligvarer og 100 m² til udvalgsvarer. Der kan ikke etableres nye butikker, men de eksisterende kan udvides som beskrevet. Udvidelser til det maksimale antal m² skal dog vurderes i hvert enkelt tilfælde.

Kontor og lign. arbejdspladsintensive erhverv må ikke være over 1.500 m², med mindre det placeres i de stationsnære områder. Se desuden af afsnit om stationsnære områder under Retningslinjer.

Stationsnære områder

Stationsnære områder er omfattet af bestemmelser i det til enhver tid gældende landsplanperspektiv for hovedstadsområdets planlægning. Se desuden afsnit om stationsnære områder under Retningslinjer.

 

Landskab

Landskab opdeles i bevarings- og friluftsområder samt områder til andre formål. Særlige anvendelser er fastlagt i rammerne for de enkelte områder.

Den rekreative anvendelse skal foregå under hensyntagen til de geologiske, biologiske, kulturhistoriske og landskabelige værdier i området.

Bygningsmæssige begrænsninger er fastlagt i rammerne i de enkelte områder. Placering og udformning af nye bygninger samt udvidelse af eksisterende bygninger skal ske under hensyntagen til eksisterende værdier i området; det være sig kulturhistoriske, bygningsarkitektoniske eller landskabelige værdier.

Der skal fastlægges retningslinjer, der bevarer og sikrer karakteristiske beplantnings- og landskabstræk samt bebyggelsestræk af betydning herfor.

 

Parkeringsnormer

Ved nybyggeri, tilbygning eller ændret anvendelse stilles følgende krav til anlæg af parkeringspladser.

Bilparkering

Åben-lav 2 p-pladser/bolig
Tæt-lav 2 p-pladser/bolig
Etageboliger 1,5 p-plads/bolig, dog 1 p-plads/1 og 2-rumsbolig
Kontor 1 p-plads/50m2 etageareal
Udvalgsvarebutikker 1 p-plads/35 m2 etageareal i bymidter og bydelscentre. 1 p-plads/50 m² etageareal i lokalcentre mv.
Dagligvarebutikker 1 p-plads/35 m2 etageareal
Ungdoms-, ældreboliger og lignende Parkeringskravet vurderes

 

Vedrørende parkeringsnormer i de stationsnære områder; se desuden afsnit om stationsnære områder under Retningslinjer.

Cykelparkering

Etageboliger 2,5 cykel-p-plads/bolig
Ungdomsboliger 1 cykel-p-plads/bolig
Dagligvarebutikker 1 cykel-p-plads/30 m²
Udvalgsvarebutikker* 1 cykel-p-plads/40 m²
Kontorerhverv 1 cykel-p-plads/40 m²
Liberalt erhverv 1 cykel-p-plads/40 m²

* Gælder ikke særligt pladskrævende detailhandel, som ifølge Lov om Planlægning omfatter handel med biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler.

 

For alle områder

Bevaringsværdig bebyggelse

  • Alle ejendomme med høj bevaringsværdi (1 - 3) udpeges som bevaringsværdige.
  • Sammenhængende bebyggelser (eksempelvis dobbelt- eller rækkehuse) med bevaringsværdi 4 udpeges i det omfang, de vurderes særligt bevaringsværdige.
  • Bygninger med bevaringsværdi 4 og med særlig kulturhistorisk værdi udpeges som bevaringsværdige.

Tagmateriale

Tagmateriale må maks. have en glansværdi på 15. Ved bebyggelse, der oprindeligt er opført med glaserede tagsten, foretages en konkret vurdering.

Solfangere og solceller

Der må opsættes solfangere og solceller på alle bygninger undtagen på bevaringsværdig bebyggelse. I områder med rækkehuse og dobbelthuse gælder dog, at der kun må opsættes solfangere og solceller efter ensartede retningslinjer.

Spilleautomater

Der må ikke opføres eller indrettes bygninger til spillehal med gevinstgivende spilleautomater, indskudsbod, kasino eller lignende, undtaget herfra er dog rammeområde 8.7.42 Bakken.

Støj

Ved udlæg af nye områder til støjfølsom anvendelse (bo­liger, rekreative områder mv.) skal der sikres tilstrækkelig afstand til eksisterende eller planlagte støjende anlæg (infrastruktur, erhvervsområder, støjende fritidsaktiviteter m.v.). Hvis de vejledende støjgrænser ikke kan sikres ved tilstrækkelig afstand, skal der i forbindelse med planlæg­ning af konkrete projekter tages høje for etablering af støj­begrænsende foranstaltninger. Retningslinjer for støj er fastsat i Miljøstyrelsens vejledninger. Se også afsnit om støj i landzone under Retningslinjer.


 

Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | miljoplan@ltk.dk