Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2013
 
Du er her: Forside Hvad gælder Retningslinjer Biologiske interesser Redegørelse for biologiske interesser
Generelle rammer
Rammer
Retningslinjer
Biologiske interesser
Redegørelse for biologiske interesser
Detailhandel
Drikkevandsinteresser
Friluftsanlæg
Friluftsområder
Geologiske værdier
Klimatilpasning
Kollektive trafikanlæg
Kulturhistorie
Landskabelige værdier
Lavbundsarealer
Natura 2000
Naturbeskyttelse
Skovrejsning
Stationsnære områder
Stier
Støj i landzone
Tekniske anlæg
Vejnet
VVM - tillæg/anlæg
Kommuneplantillæg
Lokalplaner
Definitioner
Søg via adresse
Søg via kort
 

Redegørelse for biologiske interesser


Biologiske kerneområder

De biologiske interesser er knyttet til vildtlevende dyr og planter og deres levesteder. De større, sammenhængende naturområder er særlig vigtige for plante- og dyrelivet, da de rummer et rigt udbud af føde og af levesteder, som giver mulighed for stabile og sammensatte plante- og dyresamfund. For de fleste plante- og dyrearter gælder, at store bestande er nødvendige for, at arterne i et givet område kan overleve på længere sigt. De biologiske kerneområder omfatter netop sådanne større, sammenhængende områder med skove, søer, og kystvande samt eng, mose, hede og overdrev.

Kerneområderne omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune findes to biologiske kerneområder, der begge strækker sig ud over kommunens grænser. Det ene er Dyrehaven, der rummer de tre habitatområder; Dyrehaven, nedre Mølleådal og Bøllemosen i Rudersdal Kommune. Det andet kerneområde rummer de store søer Furesø, Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Farum sø i Furesø Kommune samt store skovarealer og moser, bl.a. Lyngby Åmose. I hele området ligger vandhuller spredt både i naturområder og i det dyrkede landskab. Adskillige af disse har en god vandkvalitet. Stor Vandsalamander yngler i området. Furesøen er desuden udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde.

Spredningskorridorer

Spredningskorridorer forbinder kerneområderne med hinanden og giver mulighed for, at planter og dyr kan sprede sig gennem dyrkede områder i det åbne land. Nogle spredningskorridorer indeholder allerede naturområder, bl.a. beskyttede § 3-naturtyper. Spredningskorridorer, der allerede har en reel biologisk funktion, omfatter generelt en 25 m beskyttelseszone rundt om eksisterende skove og § 3-naturtyper.

I Lyngby-Taarbæk Kommune udgør Mølleådalen en spredningskorridor og er desuden udpeget som habitatområde. Se endvidere kort i bydelsbeskrivelsen for landskab.

Anlæg og indgreb, der reducerer eller skaber barrierer gennem kerneområder og spredningskorridorer, vil normalt have stor negativ effekt for plante- og dyreliv. Skaden kan dog ofte mindskes ved kompenserende foranstaltninger, f.eks. faunapassager og erstatningsbiotoper. Vandindvindingen bør koordineres med naturhensyn.

Potentielle spredningskorridorer

Der gennemføres i planperioden frem til næste kommuneplanrevision en udpegning af potentielle naturområder og spredningskorridorer.

Flere små og store områder er udpeget som potentielle spredningskorridorer, som er kendetegnet ved at være længere, sammenhængende grønne arealer, der forbinder biologiske kerneområder og er omfattet af naturfredning.


 



 

Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | miljoplan@ltk.dk