Til forsiden
Nyheder  |  PDF  |  Brugervejledning  |  Oplæs tekst  |  Sitemap  |  Kontakt
KOMMUNEPLAN 2013
 
Du er her: Forside Miljøvurdering
Nyheder
Miljøvurdering
Retsvirkninger
Download strategier
Sideindex
 

Miljøvurdering


 

Lyngby-Taarbæk Kommune har screenet Forslag til Kommuneplan 2013 efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Screeningen konkluderer, at kommuneplanændringerne ikke medfører væsentlige påvirkninger af miljøet. På den baggrund er det besluttet, at der ikke udarbejdes miljørapport i forbindelse med kommuneplanrevisionen.

 

På baggrund af kommuneplanstrategi GRØNT LYS planlægges der efterfølgende (i 2014) gennemført en kommuneplanrevision med tillæg, der afspejler bearbejdningen af Byvision 2030. Med udgangspunkt i "Byvision 2030" sættes der lup på udvalgte områder i Kgs. Lyngby og langs letbanen. Kommunen forventer at gennemføre en egentlig miljøvurdering af disse kommuneplanændringer.

 

 

 

 

Miljøvurdering

Sammenfattende redegørelse

Miljøhensyn i Kommuneplan 2009

Indsigelser og bemærkninger

 

Retningslinier og tilhørende redegørelser

Kgs. Lyngby

Til vurdering i 2010

Til vurdering i planperioden

Til vurdering i strategiarbejdet

Oversendte bemærkninger

Andet

Emner i miljøvurderingen

Alternativer

Evaluering/overvågning

Fremtidige initiativer ved igangsættelse af udviklingsmuligheder - forslag

Miljøvurdering

I forbindelse med høring af forslag til Kommuneplan 2009 blev der også offentliggjort en miljøvurdering. Miljøvurderingen var indeholdt i forslag til Kommuneplan 2009.

Ifølge § 9 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der sammen med den politiske behandling, når forslaget skal endeligt vedtages, foreligge en sammenfattende redegørelse (eller en foreløbig udgave af den).

Den sammenfattende redegørelse i en foreløbig udgave indgik i sagens behandling i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009. Den del af redegørelsen, der beskriver hvilke ændringer, der er foretaget i forbindelse med vedtagelsen, kan i sagens natur først tilføjes efter selve vedtagelsen.

Sammenfattende redegørelse

På kommunalbestyrelsens møde den 21. september 2009 blev det besluttet at sende forslag til Kommuneplan 2009 og tilhørende miljøvurdering i offentlig høring. Høringsperioden fandt sted fra den 2. oktober 2009 til den 27. november 2009. I høringsperioden kom der 14 skriftlige henvendelser. Forvaltningen sammenfatter de følgende emner som de væsentligste:

  1. Bebyggelsesprocenten for åben-lav bebyggelse med naturfølsomme områder ønskes fastlagt til det i bygningsreglementet fastsatte 30 %.
  2. Bebyggelsesprocenten for åben-lav generelt ønskes nedsat i forhold til de i bygningsreglementet fastsatte 30 %.
  3. Bebyggelsesprocenten ønskes nedsat på ejendomme med søareal (§ 3 områder).
  4. Firskovvej ønskes/ønskes ikke forlænget til Jægersborgvej - herunder ønskes en udvikling af Firskovvejområdet.
  5. Der ønskes 2 etager i Sorgenfrigårdsområdet i stedet for 1½.
  6. Der ønskes ikke erhvervsbyggeri ved Lyngby Idrætsby.
  7. Bademulighed ved Springforbi i stedet for badestrand.
  8. Der ønskes ingen gågade i Lyngby Hovedgade.
  9. Der ønskes ikke betalt parkering på kommunalt ejede parkeringspladser i Kgs. Lyngby.
  10. Forskellige bemærkninger til retningslinier, der er overført uden indholdsmæssige ændringer fra Regionplan 2005.

Miljøhensyn i Kommuneplan 2009

Kommuneplan 2009 overfører retningslinier for blandt andet landskab uden indholdsmæssige ændringer. Ændringer i Kommuneplan 2009 i forhold til Kommuneplan 2005 støtter i øvrigt op om stationsnærhedsprincippet fastlagt i Fingerplan 2007. Der er desuden lagt op til udviklingsmuligheder i Kgs. Lyngby i form af fortætning for at fremme brugen af kollektiv transport. Sammenfattende vurderes det, at Kommuneplan 2009 vil få en mindre, men positiv virkning på miljøet.

Indsigelser og bemærkninger

Af den følgende liste fremgår rettelser/ændringer, der er vedtaget i forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2009. De er listet op i følgende emner:

Ændringerne vurderes at styrke den positive virkning på miljøet.

Retningslinier og tilhørende redegørelser

  • Der tilføjes en retningslinie under friluftsanlæg: ”Eksisterende friluftsanlæg, bygninger og udenomsarealer skal i videst muligt omfang være offentligt tilgængelige. Bygninger og parkeringsanlæg skal holdes samlet og knyttes til eksisterende bygninger, hvis det ikke strider mod landskabshensyn eller medfører væsentlige støj- og trafikgener. Der må ikke indrettes kunstig belysning, bortset fra dæmpet belysning ved bygninger og parkering.”
  • Der tilføjes en retningslinie for lavbundsarealer: ”Eventuelt nødvendigt byggeri og anlæg skal udformes, så det ikke forhindrer, at et lavbundsareal i fremtiden kan genetableres som vådområde eller eng.”
  • Tekstdel i redegørelse for lavbundsarealer ændres til: ”Lavbundsarealer er lavtliggende områder, typisk afvandede enge, moser og lavvandede søer.”
  • Der tilføjes i redegørelsen under biologiske interesser om potentielle naturområder og spredningskorridorer: ”Der vil i planperioden frem til næste kommuneplanrevision gennemføres en udpegning af potentielle naturområder og spredningskorridorer.”
  • I redegørelse om tekniske anlæg tilføjes følgende markeret med kursiv: ”Placering af husstandsvindmøller i beskyttelsesområder i landskabet kan dog tillades efter en konkret vurdering, såfremt landskabs-, natur-, og kulturværdierne ikke forringes heller ikke over kommunegrænsen.”
  • Bestemmelser/retningslinier om detailhandel indarbejdes både som retningslinie og som rammer.
  • Der rettes en signatur for ”Sti ad vej” og ”Separat sti” i redegørelseskort for hovedstier.

Kgs. Lyngby

I beskrivelsen af Kgs. Lyngby tilføjes/ændres følgende i kursiv:

  • ..... etablere gågade eller andre trafikdæmpende foranstaltninger på Hovedgaden …
  • En aflastning af den centrale hovedgade for biltrafik kan muligvis ske gennem forbedrede forhold for cyklister samt reduktion i antallet af korttids-p-pladser.
  • Betalt parkering forventes udvidet til også at omfatte p-huset på Nørgårdsvej, p-kælderen under Kulturhuset samt p-arealerne i tilknytning til Johannes Fogs Plads og Handelstorvet.
  • Et punkt i parkeringsstrategien, beskrevet i bydelsafsnittet for Kgs. Lyngby, ændres fra ”Udviklingen i parkeringsmønsteret følges for at vurdere, om der skal indføres betalt parkering på de kommunalt ejede p-pladser.” til ”Der indføres betalt parkering på de kommunalt ejede p-pladser i bymidten efter nærmere aftale og koordinering med de private p-pladsejere.”
  • Der tilføjes et områdekort/skråfoto med angivelse af Firskovvejområdet samt medfølgende billedtekst.

Til vurdering i 2010

  • Samtlige udpegede ejendomme, der grænser op til naturfølsomme områder. I givet fald vil der blive udarbejdet konkrete rammeændringer, hvor de berørte grundejere m.fl. vil blive hørt. Dette sikrer, at grundejerne inddrages i beslutningen.
  • Samtlige åben-lav ejendomme med søer. I givet fald vil der blive udarbejdet konkrete rammeændringer, hvor de berørte grundejere m.fl. vil blive hørt. Dette sikrer, at grundejerne inddrages i beslutningen.

Til vurdering i planperioden

  • Landskabelige værdier – herunder Borrebakken.
  • Geologiske værdier – herunder Mølleådalen og dens sidedale.
  • Støjdæmpende foranstaltninger i retningslinier for friluftsområder.
  • Retningslinier for biologiske kerneområder.
  • Lavbundsarealer – herunder Tordals Mose.
  • Spørgsmål om gågade i Lyngby Hovedgade.

Til vurdering i strategiarbejdet

Følgende vurderes i forbindelse med udarbejdelse af Fokus-strategi for Kulturarv:

  • Et ønske om en nærmere beskrivelse af, hvordan bevarende lokalplaner kan have til formål at sikre kulturmiljøet og den arkitektoniske helhed.
  • Et forslag om fastsættelse af bebyggelsesprocenter i forhold til kulturmiljøer.

Oversendte bemærkninger

Følgende oversendes til kommunens Park- og Vejafdeling til behandling i det løbende trafiksaneringsarbejde:

  • Bemærkninger om ændringer af vejklassifikation.
  • Bemærkninger om trafikale forbedringer i vejkryds.
  • Ønske om en til- og frakørsel til Helsingørmotorvejen fra Lundtoftegårdsvej og Rævehøjvej.

Andet

  • Tidspunkt for forhøring omkring Lyngby Idrætsby fjernes i afsnit om Lyngby Idrætsby.
  • I rammen for Springforbi 8.7.51ændres ordet ”badestrand” til ”bademulighed”.
  • Følgende tekst i kursiv tilføjes i afsnit om Bygningskultur: ” … når den har fået en bevaringsværdi på 1-4 i FBB-databasen.”
  • Det med kursiv markerede tekst slettes i afsnit om Bygningskultur: ”Hvis der gælder en lokalplan, skal planens krav til nybyggeriets udformning følges, med mindre der gives dispensation”.
  • I afsnit om klima, vand, affald og energi tilføjes følgende tekst: ” Kommunalbestyrelsen ønsker, at der foretages forbedringer for natur- miljø og friluftslivet i Mølleåsøerne og Mølleåen, bl.a. ved hjælp af sørestaurering og reduktion af spildevandsudledningerne fra overløbsbygværkerne.”
  • Et ønske om at fjerne et afsnit om eventuel forlængelse af Firskovvej og inddragelse af det grønne område mellem Firskovvej og Helsingørmotorvejen fra Kommuneplanen afventer afrapportering fra arbejdsgruppe.
  • Et ønske om udvikling af Firskovvejområdet og forlængelse af Firskovvej til Jægersborgvej af hensyn til bymiljøet afventer afrapportering fra arbejdsgruppe.

Emner i miljøvurderingen

I miljøvurderingen indgik udvalgte emner. Den samlede vurdering af virkningen på miljøet er, at den mulige udvikling vil få en mindre, men positiv virkning på miljøet. Emnerne, der blev behandlet:

  • Udviklingsmuligheder i Kgs. Lyngby – herunder trafikforhold
  • Ringbyens muligheder
  • Detailhandlens udviklingsmuligheder i kommunen generelt
  • Planlægning af udvalgsvarebutik på op til 15.000 m²
  • Konsekvenserne af stationsnærhedsprincipperne
  • Indarbejdelse af retningslinierne fra Regionplan 2005

Alternativer

Miljøvurderingen anvender ikke 0-alternativet, idet en fastholdelse af Kommuneplan 2005 ikke er reel efter vedtagelsen af Strategi 2007 og de efterfølgende fokus-strategier.

Miljøvurderingen vurderer, at udviklingsmulighederne kan blive en forbedring af forholdene i Kgs. Lyngby i forhold til de udviklingsmuligheder, der var mulige i Kommuneplan 2005.

Evaluering/overvågning

Planloven fastlægger vedtagelse af en planstrategi senest midt i en valgperiode. Der vil derfor løbende blive foretaget strategiske vurderinger, der kan ende op i revision af kommuneplanen og deraf gentagne miljøvurderinger. Dette vil være den primære opfølgning på udviklingen og dens virkning på miljøet.

Når der udarbejdes lokalplaner efter retningslinier, rammer og intentioner i Kommuneplan 2009, skal det undersøges, om ny viden på et mere detaljeret niveau giver anledning til at foretage miljøvurdering.

Fremtidige initiativer ved igangsættelse af udviklingsmuligheder – forslag

  • Miljøvurdering i henhold til lovgivningen
  • Undersøgelse af detailhandelsmæssige og trafikale konsekvenser – herunder trafiktælling, trafiksikkerhed, støj og barrierevirkning.


 

Lyngby Taarbæk Kommune | Lyngby Rådhus | Lyngby Torv | 2800 Kgs. Lyngby | Tlf: 4597 3501 | miljoplan@ltk.dk